Gestaltterapien blev udviklet af Fritz og Laura Perls i tiden fra 1940 og frem til 1970. Begge var uddannede psykoanalytikere og under indflydelse af de kulturelle, sociale og filosofiske strømninger, der herskede i denne periode. De retninger, der specielt fik indflydelse på gestaltterapiens metode og principper, er: gestaltpsykologien, eksistentialismen, fænomenologien, taoismen og zenbuddhismen. Ligeledes har Jacob Moreno's arbejde med psykodrama som terapeutisk metode og Wilhelm Reich's arbejde med kropspanser været vigtige inspirationskilder.

• Gestaltterapi handler om at opleve sin krop og sine følelser og ikke om at
  analysere.
• Gestaltterapi handler om at sanse det, der er.
• Gestaltterapi handler om at tilføre det, der manglede i en tidligere traumatisk livssituation. Ved at tilføre det, der dengang manglede, kan den stoppede vækst fortsætte.
• Gestaltterapi handler om, at opleve sammenhængen mellem krop og psyke - at se mennesket som en helhed - en gestalt.
• Gestaltterapi handler om at få frigjort fysiske og psykiske spændinger, så den energi, der bliver brugt til at holde tilbage i spændingstilstande, kan blive frigjort til livsudfoldende aktiviteter.
• Gestaltterapi handler om at få afsluttet uafsluttede situationer - at få lukket gestalterne. En uafsluttet gestalt, vil hele tiden presse sig på og bringe uro i ens liv. Bliver en konfliktfyldt situation løst, giver det ro og plads til anden aktivitet.
• Gestaltterapi handler om at tage ansvar for sit eget liv.
• Gestaltterapi handler om at blive bedre til at være sig selv.
• Gestaltterapi handler om at mærke livet, som sidder i følelserne.

"Lose your head and come to your senses".

Gestaltterapiens "bøn":

Jeg gør det, jeg vil,
og du gør det, du vil.

Jeg er ikke sat i verden for at leve op til dine forventninger,
og du er ikke sat i verden for at leve op til mine.

Du er dig, og jeg er mig,
skulle det ske, at vi finder hinanden, er det smukt,
hvis ikke
er der ikke noget at gøre ved det.

Fritz Perls